VagtInfo.dk Redaktion · Senest gennemgået: 4. september 2026
Ja, men kun på samme snævre grundlag som andre private. En vagt kan foretage en civil anholdelse efter retsplejelovens § 755, stk. 2, når der er rimelig grund til mistanke om et strafbart forhold, og tilbageholdelsen er nødvendig. Vagten må ikke tilbageholde dig alene, fordi du er beruset, besværlig eller nægter at svare på spørgsmål.
Det kræver mere end en mistanke
En alarm ved butiksudgangen eller en påstand fra en anden gæst kan begrunde, at vagten spørger ind til situationen. Det betyder ikke automatisk, at betingelserne for en civil anholdelse er opfyldt. Vagten skal kunne pege på et konkret muligt strafbart forhold og på, hvorfor det er nødvendigt at holde dig på stedet.
Sådan skal en civil anholdelse foregå
Indgrebet skal være så kort og skånsomt som muligt. Politiet skal kontaktes uden unødigt ophold, og den tilbageholdte skal overgives til politiet. Hvis grundlaget viser sig ikke at holde, skal frihedsbegrænsningen ophøre. Unødvendig magt kan efter omstændighederne være vold, ulovlig tvang eller frihedsberøvelse.
Eksempel efter en bytur
En dørmand ser en gæst slå en anden i ansigtet og forsøge at løbe. Dørmanden kan have grundlag for at standse gæsten og tilkalde politiet. Hvis der alene har været en højlydt diskussion, og gæsten vil gå hjem, er det normalt ikke nok til at fastholde personen.
Det kan du gøre
Spørg: “Er jeg anholdt, og hvilket strafbart forhold mistænker I mig for?” Oplys, at du ikke samtykker til at blive holdt tilbage, men undgå fysisk modstand. Få navn på stedet, tidspunkt, vidner og eventuelle optagelser. Kontakt politiet ved ulovlig eller voldelig tilbageholdelse.
Sådan skal svaret forstås i praksis
Civil anholdelse er den centrale undtagelse, når en privat vagt faktisk forhindrer en person i at gå. Det betyder samtidig, at tilbageholdelse ikke må bruges som et generelt efterforskningsværktøj for at “finde ud af”, om noget er sket. Der skal være et konkret grundlag, indgrebet skal være nødvendigt, og politiet skal overtage. Jo længere en person holdes tilbage, desto vigtigere bliver det at kunne dokumentere begrundelsen og tidsforløbet.
Når du vurderer en konkret hændelse, så del den op i sekunder og handlinger: Hvad bad vagten om? Hvad gjorde personen? Hvornår opstod fysisk kontakt eller begrænsning af bevægelse? Og hvornår stoppede den? Det gør det lettere at skelne en almindelig adgangs- eller servicehandling fra et egentligt indgreb. Gem tidspunkt, vidner og eventuelle optagelser, hvis der senere opstår uenighed om forløbet.
Hvis du står i situationen
- Skeln mellem en frivillig anmodning og et fysisk indgreb.
- Notér hændelsesforløb, tidspunkt og eventuelle vidner.
- Brug den konkrete kildeliste nedenfor, hvis du vil kontrollere reglen.
Fortsæt med: Må en vagt spærre vejen for dig? · Må en vagt bruge håndjern? · Må en vagt visitere dig?
Tre spørgsmål der afgør grænsen
Når du læser svaret, så stil tre konkrete spørgsmål: Var handlingen frivillig eller blev den gennemtvunget? Hvad var vagten konkret i gang med at beskytte eller håndhæve? Og ophørte indgrebet, da behovet forsvandt? De tre spørgsmål gør det lettere at forstå forskellen på service, adgangskontrol og et egentligt fysisk indgreb. Hvis du selv har været part i en hændelse, er en kronologisk beskrivelse med tidspunkter og konkrete handlinger mere værdifuld end generelle formuleringer som “vagten var voldsom” eller “kunden ville ikke høre efter”.
Regler og kilder
Kilderne er kontrolleret 2. september 2026. Artiklen er generel information; en konkret sag afgøres efter hele hændelsesforløbet.