Hvad tjener en sikkerhedsvagt?
Timeløn, tillæg, pension, elevløn og nattevagt
Løn og arbejde
Hvor meget tjener en sikkerhedsvagt?
Danmarks Statistik viser 39.827 kr. i standardberegnet månedsfortjeneste i 2024 inklusive pension og tillæg – ikke en garanteret startløn.
Læs mere her →Løn og arbejde
Hvad tjener en sikkerhedsvagt i timen?
Danmarks Statistik viser 248,41 kr. i samlet standardtimefortjeneste og 204,01 kr. i basisfortjeneste for 2024.
Læs mere her →Løn og arbejde
Hvad tjener en nattevagt i et vagtselskab?
En nattevagt får normalt grundløn plus nattillæg efter kontrakt eller overenskomst. Der findes ikke én lovbestemt nattevagtsats.
Læs mere her →Løn og arbejde
Får sikkerhedsvagter weekendtillæg?
Ofte ja. Weekendtillæg følger overenskomst eller kontrakt; der er ikke én lovbestemt sats for alle vagter.
Læs mere her →Løn og arbejde
Hvad tjener en dørmand?
Der findes ikke én officiel dørmandsløn. Se grundtimeløn, nat, weekend, pension og minimumsvagt i den konkrete aftale.
Læs mere her →Løn og arbejde
Hvad tjener en brandvagt?
Der findes ingen særskilt officiel standardsats. Er du ansat som vagt, følger lønnen typisk kontrakt eller vagtoverenskomst med relevante tillæg.
Læs mere her →Løn og arbejde
Får man løn under vagtuddannelsen?
Ikke automatisk. AMU-kursister får normalt ikke løn fra skolen; ansatte, ledige og elever følger hver sin aftale eller ydelse.
Læs mere her →Løn og arbejde
Hvad tjener en vagtelev?
Elevløn følger de aktuelle uddannelses- og overenskomstvilkår. Alder, trin og tidligere uddannelse kan have betydning.
Læs mere her →Løn og arbejde
Har sikkerhedsvagter pension?
Mange overenskomstdækkede ansættelser har pensionsbidrag, men procent, anciennitetskrav og fordeling skal kontrolleres i den gældende aftale.
Læs mere her →Løn og arbejde
Hvilke tillæg får en sikkerhedsvagt?
Relevante tillæg kan blandt andet afhænge af aften, nat, weekend, helligdag, overarbejde og funktion. Satserne ændres over tid.
Læs mere her →Sådan regner du vagtløn i stedet for at gætte
Den mest præcise måde at sammenligne vagtjob på er at starte med grundlønnen og derefter lægge de tillæg på, som din konkrete vagtplan udløser. En høj statistisk timefortjeneste og en overenskomstmæssig grundtimeløn er ikke det samme. Statistik kan indeholde pension og andre løndele, mens overenskomsten viser de satser, som beregningen bygges op fra.
Eksempel med 160 timer
Hvis du regner en måned på 160 arbejdstimer, skal du først beregne timerne til grundløn. Derefter markerer du aften/nat, lørdag, søndag/helligdag og eventuel overtid. Til sidst lægger du pension og andre løndele ind efter den aftale, der faktisk gælder. Det er langt mere brugbart end at gange én “alt inklusive”-sats med 160.
Hvorfor to vagter kan tjene forskelligt
To medarbejdere med samme jobtitel kan have forskellig månedsløn, fordi deres arbejdstid ligger forskelligt, eller fordi de er dækket af forskellige overenskomster. Funktion, anciennitet, pension og lokale aftaler kan også spille ind. Derfor angiver VagtInfo dato og kilde ved aktuelle satser og har separate sider om nattevagt, weekendtillæg, pension og timeløn.
Kontrollér lønsedlen systematisk
- grundløn og normtimer
- timer i hvert tillægstidsrum
- overtid eller varsling
- pension og særlig opsparing
- om satsen matcher den aktuelle overenskomstperiode
Brug lønguiden ved et konkret jobtilbud
Når en arbejdsgiver oplyser en time- eller månedsløn, bør du spørge, om beløbet er grundløn, om pension ligger oveni, og hvilke tillæg der betales for dine forventede vagter. Få også oplyst normtid, minimumsvagter og hvordan overtid beregnes. Først når de oplysninger er kendt, kan to tilbud sammenlignes reelt.
Hvis du allerede er ansat, kan samme metode bruges til lønkontrol. Match vagtplanens datoer og klokkeslæt med lønsedlens timer og tillæg. Gem dokumentationen, hvis du spørger lønkontoret om en afvigelse. Det gør dialogen konkret og reducerer risikoen for, at en fejl bliver overset.
Fire tal du altid bør kende
- grundløn pr. måned eller time
- normtimer i perioden
- satser og tidsrum for genetillæg
- pension og øvrige faste løndele