VagtInfo.dk Redaktion · Senest gennemgået: 4. september 2026
Nej, ikke så den kan forveksles med politiets uniform. Bekendtgørelse om vagtvirksomhed § 11 kræver, at uniformsdelene ikke kan forveksles med politiets, og at uniformen foran tydeligt er mærket med ordet “VAGT”.
Formålet er klar rollefordeling
Borgere skal kunne se forskel på en privat ansat og en polititjenestemand. Farver, emblemer, titler og samlet fremtoning må ikke give et falsk indtryk af myndighed. En privat vagt må heller ikke påstå at have politiets beføjelser.
Vagtkortet skal også være synligt
Under udførelsen af vagtvirksomhed skal personalet være i besiddelse af Rigspolitiets personlegitimationskort, og udgangspunktet er, at kortet bæres synligt. Navnet behøver ikke være synligt.
Eksempel
En mørk uniform er ikke automatisk ulovlig. Problemet opstår, hvis design, mærker eller betegnelser samlet set kan forveksles med politiet. Et klart VAGT-mærke er et direkte krav, men kan ikke nødvendigvis redde en ellers vildledende udformning.
Ved tvivl
Notér virksomhedens navn, sted og tidspunkt og tag kun et foto, hvis det kan ske uden at skabe konflikt. Spørg politiet om vejledning ved mistanke om ulovlig uniformering eller falsk myndighedsudøvelse.
Sådan skal svaret forstås i praksis
Uniformen er ikke kun et designspørgsmål. Den skal gøre det tydeligt for borgeren, at personen er privat vagt og ikke politibetjent. Det har betydning, fordi en vagt og politiet ikke har samme myndighed. Markering, farver, emblemer og den samlede fremtoning skal derfor ses i sammenhæng. Hvis en uniform reelt skaber risiko for forveksling med politiet, er problemet større end blot et logo eller et enkelt stykke beklædning.
Når du vurderer en konkret hændelse, så del den op i sekunder og handlinger: Hvad bad vagten om? Hvad gjorde personen? Hvornår opstod fysisk kontakt eller begrænsning af bevægelse? Og hvornår stoppede den? Det gør det lettere at skelne en almindelig adgangs- eller servicehandling fra et egentligt indgreb. Gem tidspunkt, vidner og eventuelle optagelser, hvis der senere opstår uenighed om forløbet.
Hvis du står i situationen
- Skeln mellem en frivillig anmodning og et fysisk indgreb.
- Notér hændelsesforløb, tidspunkt og eventuelle vidner.
- Brug den konkrete kildeliste nedenfor, hvis du vil kontrollere reglen.
Fortsæt med: Skal en vagt bære vagtkort? · Må en vagt arbejde på offentligt område? · Må en vagt kræve legitimation?
Skeln mellem adgangsregel og tvang
Mange konflikter opstår, fordi et privat sted godt kan stille vilkår for adgang, mens en gæst samtidig kan sige nej. At et nej kan føre til afvisning eller bortvisning betyder ikke automatisk, at vagten kan gennemtvinge kontrollen fysisk. Når en situation udvikler sig fra “du kommer ikke ind” til “du må ikke gå”, skifter den juridiske problemstilling. Derfor linker VagtInfo videre til de nærliggende spørgsmål i stedet for at presse alle situationer ind i én regel.
Regler og kilder
Kilderne er kontrolleret 2. september 2026. Artiklen er generel information; en konkret sag afgøres efter hele hændelsesforløbet.