VagtInfo.dk Redaktion · Senest gennemgået: 4. september 2026
Det nye materiale er ikke en ny lov eller en ny beføjelse til vagter. Det er et praktisk arbejdsmiljøværktøj, som kan bruges til at træne konflikthåndtering, aftale alarmveje og sikre opfølgning efter voldsomme episoder.
Hvad er det nye?
VSL beskrev 22. maj 2026 en ny temaside fra BFA Service – Turisme, der er målrettet blandt andre vagter. Materialet samler korte film, dialogøvelser, handlingsplaner, actioncards og metoder til at arbejde systematisk med risikoen for vold og trusler.
Det interessante er ikke kun, at der er kommet endnu en vejledning. Materialet er bygget til hverdagen: en arbejdsplads kan tage en konkret situation, gennemgå den med medarbejderne og på forhånd aftale, hvem der gør hvad, hvis stemningen ændrer sig. BFA fremhæver blandt andet trafiklysmetoden og IGLO-modellen som redskaber, der kan bruges i arbejdet med forebyggelse.
For en vagt betyder det, at konflikthåndtering i højere grad kan flyttes fra “hvad gjorde du i øjeblikket?” til “hvad havde vi aftalt, før situationen opstod?”. Det er en vigtig forskel, fordi mange risici kan reduceres gennem instruktion, bemanding, kommunikation og klare grænser – før der bliver behov for fysisk indgriben.
Før vagten: gør roller og alarmveje tydelige
En vagt bør ikke først finde ud af alarmvejen, når en situation allerede er ude af kontrol. Det nye materiale lægger op til, at arbejdspladsen arbejder med beredskab på forhånd. Det kan for eksempel være, hvem der kontaktes ved en truende gæst, hvornår en kollega skal tilkaldes, hvor vagten kan trække sig hen, og hvornår politiet skal overtage.
Det er især relevant ved alenearbejde, nattjeneste, receptioner, detailmiljøer og andre steder, hvor vagten står tæt på kunder, borgere eller gæster. En kort og tydelig instruks kan være mere værd end en lang procedure, som ingen kan huske i en presset situation.
Actioncards kan bruges netop sådan: som en kort, synlig huskeliste til en bestemt type hændelse. Pointen er ikke at gøre alle situationer ens, men at gøre de vigtigste første handlinger tydelige.
Under konflikten: få flere trin mellem dialog og indgriben
Professionel konflikthåndtering handler ikke om at “vinde” en diskussion. Det handler om at bevare afstand, læse udviklingen og forsøge at stoppe eskalationen tidligt. BFA-materialet bruger konkrete konfliktsituationer som grundlag for dialog og træning.
For vagter er det relevant, fordi den juridiske ramme ikke ændrer sig, bare fordi en person er provokerende eller aggressiv. En privat vagt får ikke politibeføjelser af uniformen. Hvis situationen kan løses ved rolig kommunikation, afstand, tilkald af kollega eller bortvisning uden fysisk magt, er det normalt den sikreste vej.
VagtInfo har særskilte gennemgange af hvornår en vagt må bruge fysisk magt og hvornår en vagt må tage fat i en person. Arbejdsmiljøværktøjerne bør ses som et supplement til de juridiske grænser – ikke som en udvidelse af dem.
Hvornår skal vagten trække sig?
Et centralt tema i VSL's omtale er, at vagten også skal vide, hvornår opgaven ikke længere bør løses alene. Det kan være ved våben, flere aggressive personer, en hurtigt eskalerende situation eller andre forhold, hvor risikoen bliver uacceptabel.
At trække sig er ikke det samme som at ignorere hændelsen. Vagten kan skabe afstand, observere, alarmere, guide andre væk fra området og give politiet konkrete oplysninger. Det afgørende er, at vagten ikke udsætter sig selv eller andre for unødig fare for at opretholde en rolle, som situationen er vokset ud af.
Det er netop her, instruktion og træning har værdi: beslutningen skal så vidt muligt være forberedt på forhånd, så den enkelte medarbejder ikke føler, at vedkommende “svigter”, når proceduren faktisk siger, at der skal tilkaldes hjælp.
Efter hændelsen: dokumentation og psykisk førstehjælp
Forebyggelse stopper ikke, når konflikten er slut. Både VSL og BFA peger på registrering, kriseberedskab og støtte efter voldsomme episoder. En hændelse kan have konsekvenser, selv om vagten ikke er fysisk kommet til skade.
En god opfølgning bør derfor både handle om fakta og mennesker. Hvad skete der? Hvilke signaler kom før eskalationen? Virkede radio, alarmvej og bemanding? Skal instruktionen ændres? Og har medarbejderen behov for støtte, samtale eller professionel hjælp?
Dokumentationen skal være nøgtern og konkret. Undgå diagnoser og gætterier om en persons hensigt. Beskriv i stedet adfærd, ord, tidspunkt, afstand, handlinger, tilkaldt hjælp og udfald. Det gør rapporten mere anvendelig for både arbejdsmiljøarbejde og en eventuel efterfølgende sagsbehandling.
Hvad betyder det for vagtbranchen?
Det nye materiale peger i retning af en mere systematisk sikkerhedskultur i vagtbranchen. Konflikthåndtering bliver ikke kun et spørgsmål om den enkelte vagts erfaring, men noget arbejdspladsen kan træne, evaluere og forbedre.
For arbejdsgivere kan materialet bruges i introduktion af nye medarbejdere, toolbox-møder og opfølgning på hændelser. For vagter giver det et fælles sprog for risici og en mere tydelig forventning om, hvornår man skal kommunikere, tilkalde hjælp eller trække sig.
Det er også værd at koble materialet med almindelig førstehjælp og beredskab. Se VagtInfos gennemgang af krav og forventninger til førstehjælp for vagter.
Kilder til artiklen
- VSL: Nye værktøjer til forebyggelse af vold og trusler
- BFA Service – Turisme: Sådan forebygger I vold og trusler
Artiklen er skrevet af VagtInfo.dk som en selvstændig gennemgang med udgangspunkt i de linkede kilder. Teksten er ikke en gengivelse af kildernes artikler. Kilderne er kontrolleret 4. september 2026.