Videoovervågning af vagter: Hvad må arbejdsgiveren egentlig?

Hvorfor er spørgsmålet aktuelt?

Kontrolcentraler, vagtstuer og receptioner er ofte fyldt med kameraer, skærme og adgangssystemer. Nogle kameraer overvåger kundens områder. Andre kan samtidig filme vagten, som sidder ved arbejdspladsen. Det gør grænsen mellem sikkerhedsdrift og medarbejderkontrol vigtig.

VSL satte 9. april 2026 fokus på netop videoovervågning af vagter. Hovedpointen er, at arbejdsgiveren kan have legitime grunde til overvågning, men at den skal bruges inden for klare rammer. Datatilsynet beskriver tilsvarende, at tv-overvågning af ansatte er en kontrolforanstaltning, hvor der blandt andet skal være et driftsmæssigt formål, og hvor medarbejderne skal have tydelig information.

Det afgørende er derfor ikke kun, om der hænger et kamera. Det afgørende er, hvorfor det er der, hvad det optager, hvem der ser materialet, og hvad optagelserne efterfølgende kan bruges til.

Der skal være et sagligt formål

Et kamera kan eksempelvis være begrundet i sikkerhed, dokumentation af hændelser, beskyttelse af værdier eller kontrol af adgang til et risikoområde. Men overvågningen skal passe til formålet. Et meget bredt eller konstant kameraopsyn kan være svært at begrunde, hvis et mindre indgribende setup kunne løse den samme opgave.

VSL fremhæver proportionalitet, og Datatilsynet beskriver tilsvarende, at overvågningen ikke må være mere omfattende end nødvendigt. Det betyder i praksis, at arbejdsgiveren bør kunne forklare den konkrete sammenhæng mellem risikoen og kameraets placering eller anvendelse.

Hvis et kamera oprindeligt er sat op for at beskytte en indgang, betyder det ikke automatisk, at optagelserne frit kan bruges til løbende vurdering af, hvor ofte en bestemt medarbejder rejser sig fra stolen eller kigger på sin telefon.

Medarbejderen skal vide, hvad kameraet bruges til

Medarbejdere skal informeres om overvågningen. Datatilsynet peger blandt andet på, at de ansatte skal have besked om formålet og om, hvordan optagelserne håndteres. VSL fremhæver også åbenhed som et centralt krav.

Informationen bør være konkret nok til, at medarbejderen faktisk forstår ordningen. “Området er videoovervåget” fortæller ikke nødvendigvis, om optagelserne bruges til sikkerhed, stikprøvekontrol, dokumentation af alarmer eller noget helt fjerde.

Hvis arbejdspladsen vil bruge optagelser til medarbejderkontrol, er det særligt vigtigt, at den anvendelse er tydelig på forhånd. Datatilsynet har i en tidligere afgørelse understreget betydningen af klar information, når optagelser anvendes som kontrol af medarbejdere.

GDPR gælder også i vagtstuen

Når en medarbejder kan identificeres på en optagelse, er der tale om personoplysninger. Derfor gælder databeskyttelsesreglerne også for video fra en vagtstue eller kontrolcentral.

Det betyder blandt andet, at der skal være styr på formål, adgang, opbevaring og sletning. Medarbejderen bør kunne få oplyst, hvilke data der behandles, hvorfor de behandles, hvem der kan tilgå dem, og hvor længe de gemmes.

VagtInfo har en særskilt artikel om hvor længe tv-overvågning må gemmes. Opbevaringstiden afhænger af formålet og de konkrete regler; det er derfor ikke sikkert, at alle optagelser på en arbejdsplads har samme lovlige levetid.

Sikkerhedskamera eller medarbejderkontrol?

I praksis kan det samme kamera have flere funktioner. Et kamera over en reception kan både dokumentere en voldsepisode og vise, hvordan medarbejderen håndterede situationen. Det gør det vigtigt at skelne mellem kameraets primære formål og en efterfølgende konkret gennemgang.

En enkelt gennemgang efter en alvorlig hændelse er noget andet end at bruge kameraet som permanent “live-ledelse” af en medarbejder. Jo mere systematisk overvågningen bruges til at bedømme adfærd og arbejdsindsats, desto vigtigere bliver det, at ordningen er tydeligt beskrevet og lovligt indrettet.

Derudover gælder andre regler, når vagten selv bærer kamera. Se VagtInfos artikel om hvornår en vagt må filme. Bodycam, fast tv-overvågning og privat mobilvideo er ikke nødvendigvis underlagt præcis de samme praktiske rammer.

Fem spørgsmål medarbejderen bør kunne få svar på

Hvis der er kameraer på din arbejdsplads, bør du som minimum kunne få et klart svar på fem ting:

• Formål: Hvad skal kameraet konkret beskytte eller dokumentere?
• Omfang: Hvilke områder og tidsrum optages?
• Adgang: Hvem kan se livebilleder og gemte optagelser?
• Brug: Hvornår må materialet gennemgås, og kan det anvendes i personalesager?
• Opbevaring: Hvor længe gemmes materialet, og hvordan bliver det slettet?

Hvis svarene er uklare, er det et tegn på, at arbejdspladsens procedure bør præciseres. For overenskomstdækkede medarbejdere kan der desuden være fagretlige regler om kontrolforanstaltninger, som skal vurderes sammen med databeskyttelsesreglerne.